Danmarks historie digitaliseres

Med et nyt digitaliseringsprojekt initieret af Rigsarkivet vil 5900 arkæsker med uvurderlig national betydning blive gjort tilgængelige online. Arkiverne indeholder blandt andet Danmarks grundlove, retsdokumenter og centrale historiske tekster, som fremover kan være tilgængelige for offentligheden over hele verden. Projektet, som strækker sig fra 2025 til 2028, er finansieret med 17,5 millioner kroner doneret af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
Frank Rechendorff Møller fra Augustinus Fonden og Christine Wiberg-Lyng fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond understreger digitaliseringens betydning for demokrati og forskning i Danmark. Rigsarkivar Morten Ellegaard betegner digitaliseringen som en investering i fremtiden og en måde at beskytte de fysiske dokumenter på, samtidig med at de gøres tilgængelige for en bredere offentlighed.
Faktaboks:
- Projekt: Digitalisering af arkivalier af enestående national betydning
Periode: 2025-2028
Finansiering: Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden (10 mio. kr.), Augustinus Fonden (7,5 mio. kr.)
Formål: Bevarelse og tilgængeliggørelse af historiske dokumenter






Accepter kun nødvendige cookies